TV: Se verdens vildeste vandhund hoppe i havnen

De fleste ville nok frygte at hoppe i vandet fra et 40 meter højt tårn. Men ikke tyske Felix, der i dag var med til at åbne Havnebadet Islands Brygge

I dag åbnede Havnebadet Islands Brygge. (Foto: ekstrabladet.tv)
I dag åbnede Havnebadet Islands Brygge. (Foto: ekstrabladet.tv)

- SLASK!

Det er omtrent den lyd, der kommer når fem elitegymnaster hopper i vandet fra fem meters højde samtidig.

Onsdag formiddag var de med til officielt at åbne Havnebadet Islands Brygge.

Indtil sidste dag i august, kan alle københavnere og turister nyde det rene havvand midt i byen.

- Jeg kan slet ikke forestille mig et København uden et havnebad, lød det fra fritidsborgmester Pia Allerslev (V), der stod for åbningen.

LÆS OGSÅ: Her må du bade nøgen

Verdensmester på besøg
På tilskuerpladserne foran havnebadet var 400 børnehavebørn mødt op, men da vandet stadig er omkring 13 grader varmt/koldt, var de ikke kommet for at bade.

Børnene kunne derimod nyde synet af fem elitegymnaster, som udover springgymnastik også er vandhunde i verdensklasse.

SE OGSÅ: Åbningstider for havnebadet

En af gymnasterne var tyske Felix, der er verdensrekordholder for verdens højeste udspring med afsluttende bombe.

Hele 40 meter lyder den svimlende rekord på.

- Det er et dejligt sted, I har her. Godt nok er tårnet ikke så højt (fem meter, red.), men det er et rigtig godt sted, hvis man vil lære at lave udspring, sagde den rutinerede 'bomber' Felix efter showet.

I alt råder København over to havnebade mens et tredje åbner i efteråret i Sydhavnen.

Læs meget mere om havnebadene her.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere