Lille del af dansk luftrum lukket af askesky

Askesky lukker del af dansk luftrum over Nordsøen

Barack Obama valgte at forlade Irland før oprindelig planlagt for at undgå, at askeskyen ville give problemer for Air Force One. (Foto: AP)
Barack Obama valgte at forlade Irland før oprindelig planlagt for at undgå, at askeskyen ville give problemer for Air Force One. (Foto: AP)

Askeskyen fra den islandske vulkan Grimsvötn, der siden lørdag aften klokken 19.25 har været i udbrud, lukkede i går en lille del af dansk luftrum.

Det drejer sig om et hjørne af den nordvestligste del af dansk luftrum ude over Nordsøen.

- Det betyder ikke noget for lufttrafikken i området. Lukningen gælder et lille hjørne og kun op til seks kilometers højde, og alle fly, der flyver i det område, kan enten flyve over eller uden om asken, siger pressevagt ved Naviair, Camilla Hegnsborg, til ekstrabladet.dk.

Naviairs prognoser gælder til klokken 14, hvor eventuelle nye retningslinjer for lufttrafikken bliver meldt ud.

Usikkerheden omkring askeskyen barberede mandag en halv milliard i kursværdi af de nordiske flyselskaber, så på den front har det nye islandske vulkanudbrud allerede haft en effekt selv om antallet af aflyste fly har været begrænset.

Mandag åbnede flere lufthavne i Island, og fly kom igen på vingerne efter at have været grounded siden vulkanudbruddet begyndte.

0 kommentarer
Vis kommentarer