Luksus-borgmestre tigger om penge

Fattighjælp: Skatteborgerne betaler ekstra til kommuner, der fylder rådhusene med dyre møbler

- Når vi er ude og bede andre om at spytte i vores kasse, så skal vi ikke flotte os med at sidde i dyre designermøbler. Jeg er heller ikke sikker på, at vi ville have købt det samme i dag, siger Nordfyns borgmester Morten Andersen, der er parat til at sælge ud af kommunens luksusmøbler for omkring en halv million. Oxford-stolene på billeder koster 21.000 kroner stykket.
- Når vi er ude og bede andre om at spytte i vores kasse, så skal vi ikke flotte os med at sidde i dyre designermøbler. Jeg er heller ikke sikker på, at vi ville have købt det samme i dag, siger Nordfyns borgmester Morten Andersen, der er parat til at sælge ud af kommunens luksusmøbler for omkring en halv million. Oxford-stolene på billeder koster 21.000 kroner stykket.

Nordfyns Kommune købte i 2008 seks Oxford-stole designet af Arne Jacobsen til 21.625 kr. stykket. Året efter sendte kommunen en ansøgning for at få fingre i regeringens fattigpulje og høstede senere en milliongevinst.

Og kommunen er langtfra den eneste, der har købt dyrt design og slået med tiggerstav på Claus Hjort Frederiksens (V) sparegris for at få fattighjælp eller flere skattekroner.

Overblik: Se hvor meget din kommune har brugt på dyrt design og kunst

Det viser tal, Ekstra Bladet har fået fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt fra aktindsigter i kommunernes indkøb af kunst og møbler.

I år har 46 kommuner fået den såkaldte fattighjælp af regeringen, fordi de var vanskeligt stillet økonomisk, og flere af de fattige borgmestre har formentlig siddet i nyindkøbte designerstol og skrevet ansøgningen.

Ti millioner ekstra
Eksempelvis fik Assens Kommune tildelt ti millioner ekstra skattekroner i år. Samme år, som ansøgningen blev skrevet, blev der brugt 1.250.201 kr. på dyre Montana-møbler.

Hele 13 ud af de 46 kommuner, som har fået fattighjælp i år, købte dyre møbler i 2010 - altså det år, man udfyldte formularen om, at man var en nødlidende kommune.

Læs også: Fyrede 1,2 mio. kr. af på kunst

I Assens mener man dog ikke, at der er noget odiøst i at svinge tiggerstaven med den ene hånd og kvittere for dyre design-indkøb med den anden. Faktisk mener borgmesteren, at skatteborgerne skal være glade for kommunens prioritering:

- Vi skulle slå administrationerne sammen og renovere rådhuset her i Bogense. Det var påskønnet af regeringen i forbindelse med kommunalreformen. Der var besparelser på otte millioner at hente ved at lægge administrationen sammen, siger borgmester, Finn Brunse (S).

Quiz: Gæt prisen på kommunens indkøb

Men er det et godt signal at købe dyre møbler, når der skal spares - det kunne jo være gjort billigere?

- Det gode signal ligger i, at vi træffer en modig beslutning og henter en driftsreduktion, siger borgmesteren.

Fornuftige indkøb
- De samlede håndværkerudgifter lød på 80 millioner kr., så inventaret udgør kun en lille del af det samlede projekt.

Læs også: Kolding-frås: Så meget kunne de have sparet

Finn Brunse tilføjer, at man har haft de nye møbler i udbud og fik syv forskellige tilbud. Ud fra et pointskema har borgmesteren truffet sin design-beslutning ud fra bl.a. komfort, anvendelighed, kvalitet og pris.

Så skatteyderne skal være glade for jeres beslutning?

- Samlet set er det et fornuftigt indkøb.

Læs også: Kommuner køber dyrt design midt i krisen

Læs mere i Ekstra Bladet tirsdag

Kender du til dyre og tåbelige offentlige indkøb? Så tip os på sms 1224 (alm. sms-takst) eller på mail 1224@eb.dk.

0 kommentarer
Vis kommentarer