TV: Klam sushi gav bøde og eddikesur smiley

Lummer fisk og 'krabbekød' i opvasken: Fødevarestyrelsen har delt smiley'er ud i den absolut sureste ende af skalaen

Ifølge fødevarekontrollen er det lidt af et gamle at spise hos Lucky Sushi's restaurant i Køge. (Foto: Benjamin Gregersen)
Ifølge fødevarekontrollen er det lidt af et gamle at spise hos Lucky Sushi's restaurant i Køge. (Foto: Benjamin Gregersen)

SUR SMILEY TIL FINT HOTEL: Havde mug i bøfferne

Så skal sushi-elskere igen tage sig i akt!

Vi har tidligere fortalt, hvordan flere butikker i discount-sushi-kæden dondon er blevet meldt til politiet for ikke at have styr på deres køkkener.

LÆS: Her er den sure smiley til Lucky Sushi i Køge

Denne gang er det 'Lucky Sushi'-kæden, der har serveret klam fisk - det har den fået en eddikesur smiley og en bøde på 10.000 kroner for.

Se ekstrabladet.dk's kort over de seneste 30 dages sure smiley'er

I restauranten i Køge afslørede fødevarekontrollen fersk laks og tun, der blev opbevaret ved alt for høje temperaturer - helt op til 11,2 grader. Og fersk fisk skal altså holdes under to grader.

SUR SMILEY: Fik ondt i maven på Riz Raz

Men som om den lumre laks ikke var alarmerende nok, så opdagede kontrollanten også, at det imiterede krabbekød blev tøet op i varmt vand i opvaskeafdelingen. Derfor var de forlorne krabbestænger hele 19 grader varme indeni. De må højst være fem.

Samtidig var håndvaskene fyldt med opvask og grøntsager, så sushi-kokkene dårligt kunne vaske deres fiskefingre.

Det gik lidt stærkt
Men det der alt sammen blevet taget hånd om, siger Winnie Christensen fra Lucky Sushi til ekstrabladet.dk, da vi besøger restauranten.

- Vi har fået målt vores fryse- og køleanlæg igennem, og det er blevet bragt i orden.

Hvad med håndvaskene?

- Håndvaskene er altid tilgængelige, så man kan vaske hænder. Der sker det en gang i mellem, at vi blander ris i vores store kar. Når de kar bliver vasket, så bliver de vasket i håndvasken og fjernet med det samme.

Hvorfor har I tøet imiteret krabbekød op i opvaskeafdelingen?

- Jeg tror, at det skulle gå lidt stærkt den dag, så krabben blev tøet lidt hurtigere op, end vi ellers gør. Men det er der blevet henstillet om, så det sker ikke igen.

Rapport ikke hængt op
Hvorfor er den seneste kontrolrapport ikke blevet hængt op endnu?

- Når de (fødevarekontrollen -red.) har været her, så får vi sådan en. Det er første gang, at jeg har oplevet, at vi har fået en med et stempel om, at den ikke skal hænges op. Den eftersender de så efterfølgende, og så skal den hænges op.

AFSLØRING: Sure smiley gemmes væk

Hos Fødevarestyrelsen har de ikke forståelse for, at kontrolrapporten endnu ikke er kommet op.

- Vi sendte rapporten den 15. april, så det vil vi følge op på med det samme, siger sektionsleder Charlotte Kølln til ekstrabladet.dk.

1 af 2 
2 af 2 Ifølge fødevarekontrollen er det lidt af et gamle at spise hos Lucky Sushi's restaurant i Køge. (Foto: Benjamin Gregersen)
0 kommentarer
Vis kommentarer