Præstø-far: Min søn er hjerneskadet

Lasse Aadal Jensen går en svær fremtid i møde

11. februar 2011 er en dato, som Lasse Aadal Jensens forældre næppe glemmer.

Det var nemlig den dag, deres søn sammen med 12 andre elever og to lærere fra Lundby Efterskole på Præstø kæntrede i en dragebåd og måtte reddes op af det iskolde vand i en storstilet redningsaktion.

Og det var samtidig den dag, deres søns liv blev ændret for altid.

For trods en massiv genoptræning først på hospitalet og siden på Neurocenter Hammel, står det nu klart, at Lasse aldrig bliver helt rask.

- Min søn er rigtigt hådt ramt. Han har fået en hjerneskade, siger faderen Dan Bernhard Jensen til B.T. - uden at have overskud til at uddybe, hvilken slags hjerneskade der er tale om.

Han er den første forælder, der løfter sløret for, hvordan det går efterskoleeleverne, som hele Danmark fulgte på tæt hold efter ulykken, mens syv af dem kæmpede for deres liv i respirator

LÆS OGSÅ: Her er de syv elever på Hammel Neurocenter

Min datter kan ikke tage strømper på
Nu gælder det kampen for førligheden, og efter hvad Ekstra Bladet senest har fået oplyst er alle syv stadig på neurocenteret.

Deriblandt 16-årige Malene Thomsen. Hun var den sidste elev, der 23. februar blev overført fra Rigshospitalet til neurocenteret, hvor en detaljeret genoptræningsplan ventede. Men selv om det går fremad, er hun stadig hårdt ramt.

- Det er hårdt at se, ens datter skal have så meget hjælp. Hun kan ikke engang selv tage strømper på, siger hendes mor Lisbeth Kristensen, til B.T.

Læs også: Jeg græder med min datter.

Udover de 13 elever var der to lærere ombord på dragebåden. Den 44-årige matematiklærer Michael Jørgensen omkom i kæntringsulykken 11. februar. Hans lig blev fundet i Præstø Fjord 3. april 2011.

LÆS OGSÅ: Nu kan de få fred

Undersøgelse sat i værk
En undersøgelse skal nu slå fast, hvorvidt det var forsvarligt at sejle ud med de mange efterskoleelever.

Søfartsstyrelsen har fastslået, at udflugten med dragebådene er erhvervsmæssig sejlads.

LÆS OGSÅ: Efterskole havde for mange med i båden

Det betyder, at efterskolen skulle have fulgt særlige sikkerhedsregler.

Lundby Efterskoles advokater fra firmaet Bech-Bruun mener dog omvendt, a t skolen overholdt de gældende, formelle regler omkring sikkerhedsudstyr og sejlads med dragebåde.

1 af 2 Malene Thomsen er også stadig indlagt. (Privatfoto)
2 af 2 
0 kommentarer
Vis kommentarer