Slå på din kone og indfør dødsstraf for homoseksuelle

null

De danske politikere raser over Bilal Philips, der holder tale i København senere i dag. (Arkivfoto)
De danske politikere raser over Bilal Philips, der holder tale i København senere i dag. (Arkivfoto)

Emne: Islamofobi - er Islam en trussel for Vesten? Det emne bliver i dag debateret i Korsgadehallen på Nørrebro i København. Blandt talerne er den yderst kontroversielle islamiske prædikant Bilal Philips.

I juni sidste år skulle den canadiske prædikant tale ved en konference i Storbritannien, men her blev han nægtet indrejse, da han af de britiske myndigheder betragtes som en potentiel trussel mod samfundet. Bilal Philips har tidligere forklaret, at han blandt andet går ind for dødsstraf for bøsser og lesbiske, ligesom han er en kæmpe fortaler for Sharia-lovgivningen.

En god repræsentant
- Vi har inviteret ham, fordi vi mener, at han er en kapacitet. Han er konverteret, og derfor har han sandsynligvis en fod både i den vestlige verden og i islam. Han kan sende et signal til de unge om, at de skal omfavne det samfund, de lever i, og forsøge at være så praktiserende muslimer som muligt, fordi det ikke er i konflikt med samfundet. Sådan sagde formanden for Munida og talsmand for Islamisk Trossamfund Imran Shah til Politiken for én uge siden om begrundelsen for, hvorfor man har valgt at invitere den omstridte prædikant.

Men det er ikke en holdning, der deles i det danske samfund. Den iranskfødte integrationskonsulent og kvindesagsforkæmper Nahid Riazi opfordrer i en pressemeddelelse til, at man demonstrerer mod Bilal Philips.

- Bilal Philip og hans holdninger og Det Islamiske Trossamfund er blot med til at skabe mere had mod den almindelige borger med muslimsk eller indvandrerbaggrund og splittelse blandt samfundsborgere, skriver hun.

Også flere politikere raser over prædikanten.

Moddemonstration
Tidligere har Integrationsminister Søren Pind (V) opfordret Det Islamiske Trossamfund til at tage officielt afstand fra Bilal Philips' idéer:

- Det Islamiske Trossamfund må klart markere, at de tager afstand fra Bilal Philips udtalelser. De krænker danske normer. For eksempel udtalelserne om, at homoseksuelle skal slås ihjel, siger Søren Pind til Kristeligt Dagblad.

Også flere oppositionspolitikere har taget afstand til Bilal Philips.

Mens han taler ved konferencen, vil der foran hallen være en moddemonstration. Her vil blandt andet oppositionspolitikerne Karen Hækkerup (S), Kamal Qureshi (SF) og Manu Sareen (R) holde tale.

Bilal Philips taler fra klokken 15 og tre timer frem, mens moddemonstrationen sker i tidsrummet 14-16.

Ifølge Islamisk Trossamfund kommer Bilal Philips til Danmark klokken 12 fra Göteborg, hvorefter han bliver indlogeret på et hotel.

Ved du noget? Så kontakt ekstrabladet.dk på 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. sms-takst)

Skulle Bilal Philips forbydes adgang til Danmark? Har han ret i sine holdninger om, at blandt andet utroskab skal medføre dødsstraf? Hvad mener du?

Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen