Rentes sættes op i Europa

Den Europæiske Centralbank har sat renten op. Det er første gang, det sker siden august 2008

Renten stiger. Det er Den Europæiske Centralbank (ECB), der har sat renten op fra en procent til 1,25 procent.

Det oplyste banken torsdag.

Det er første gang siden maj 2009, at renten i Euroland nu bliver på over én procent. Og rentestigningen var ventet blandt økonomer og kommer derfor ikke som nogen overraskelse.

Det er første gang siden august 2008, at ECB sætter renten op.

Det ventes, at Nationalbanken følger efter klokken 16 torsdag, hvor den ledende rente forventes at blive sat op til 1,3 procent fra 1,05 procent.

Nationalbanken valgte senest at sætte den danske rente ned den 14. januar 2010. Og med en rente på blot 1,05 procent har det været den laveste i Nationalbankens 200-årige historie.