Nørrisgaard og Norvigs private nederlag

Finanskrisen har tæret på kendismæglerne Peter Norvig og Hanne Nørrisgaard, og prisen blev dyr

De danske kendisegendomsmæglere Peter Norvig og Hanne Nørrisgaard har måttet sande, at finanskrisen har været hård. Ikke nok med at de har mistet samtlige af deres 22 ejendomsmæglerforretninger - men også privat har de oplevet tab.

Parret havde længe ønsket sig endnu et barn, og glæden var stor, da Hanne Nørrisgaard kunen fortælle, at hun var gravid. Men glæden brast, og i december mistede hun det ufødte barn, skriver bt.dk.

- Det betyder meget for os, at vi har et barn i dag. Hun er syv år. Og vi vil rigtig gerne have et mere. Det var så lykkeligt, at det lykkedes at blive gravid i efteråret, men fordi jeg arbejdede så hårdt, aborterede jeg i december omkring juletid, siger 40-årige Hanne Nørrisgaard til avisen.

Kristen startede i 2009
Ekstrabladet.dk har tidligere skrevet om de problemer, som kendisparret har været ude i. Allerede i december 2009 var deres imperium skrumpet alvorligt ind, og parret havde blot 12 forretninger tilbage.

Læs: Kriseramt Norvig sælger ud

Men det viste sig blot at være starten på katastrofen, og snart væltede hele korthuset. Og i februar i år måtte parret så sande, at deres storhedstid som kendismæglere var ovre, og de sidste ejendomsmæglerforretninger måtte sælges.