DR-ansat: Penkowa har fuppet mig

Den DR-ansatte, der har modtaget gaver fra Milena Penkowa understreger, at han handlede i god tro - nu vil han betale pengene tilbage

Milena Penkowa har ifølge Otto Schelin også fuppet ham (foto: Kristian Linnemann)
Milena Penkowa har ifølge Otto Schelin også fuppet ham (foto: Kristian Linnemann)

DR afslørede i går, hvordan en af deres egne medarbejdere, Otto Schelin, havde modtaget penge fra den omdiskuterede hjerneforsker, Milena Penkowa. Igennem Dansk Journalistforbund fortæller han nu i en meddelelse, at han ikke har modtaget pengene som bestikkelse:

- Jeg forstår nu, at Milena Penkowa har fuppet mig af årsager, jeg ikke begriber. Det er samtidig i udsendelsen første gang jeg hører mig omtalt som værende doktor, hvilket er helt absurd, siger Otto Schelin igennem Dansk Journalistforbund.

LÆS: DR-ansat fedtet ind i Penkowa-skandalen

DR's program 21 Søndag dokumenterede i går, at han modtog 10.000 kroner fra Penkowa for salg af et patent - det viste sig bare, at det ikke eksisterede. Selv fortæller han, at han rent faktisk troede på Penkowa, og derfor beholdt han pengene:

- Det er blevet mig bekendt, at det patent, som jeg har modtaget betaling for fra Neuro Videnskabeligt Institut, ikke eksisterer. Derfor betaler jeg selvfølgelig pengene tilbage omgående, siger han og tilføjer:

LÆS: Penkowa accepterer dom for underslæb

- Det er mig magtpåliggende at sige, at jeg igennem de sidste fire år har været i god tro omkring historien om patentet, og jeg har heller ikke haft grund til at tro andet, før 21 Søndag undersøgte sagen hos patentkontoret.

Udover pengebeløbet, så fik Otto Schelin adgang af Penkowa til en parkeringsplads under Panum Instituttet, som havde en værdi af flere tusinde pr. måned:

LÆS: DR: Vi tager sagen alvorligt

- På det tidspunkt slog det mig ikke som værende et problem, at jeg kunne parkere min bil der. Set i bagklogskabens klare lys ved jeg nu, at det har kunnet skade min journalistiske troværdighed, hvilket jeg også har talt med DR´s ledelse om. Det er mig i den forbindelse helt afgørende at slå fast, at jeg altid vil overholde DR´s programetiske regler, siger han.

Otto Schelin forklarer, at han i foråret 2006 gav Milena Penkowa en fødselsdagsgave. Det var et stykke gammelt bilværktøj, en såkaldt aftrækker, som han havde fundet på et loppemarked til blot 40 kr. Kort tid efter fortæller Penkowa, at gaven er interessant, fordi hun måske kunne bruge den til sine rotteforsøg, da den muligvis kunne lave præcise hjerneskader.

LÆS: Penkowas syndebuk er forarget over KU

Samtidigt forklarer Penkowa, at hun muligvis overvejer at søge et patent på værktøjet. Hun vender tilbage i 2007 og fortæller, at hun har fået et patent. Ifølge Otto Schelin spørger hun, om de skal sælge patentet, og han forklarer, at han fortæller, at han ikke vil blande sig. Ifølge den forklaring ekstrabladet.dk har modtaget, så mener han ikke, at han har andel i salget, men Penkowa insisterer på hans rolle som medopfinder. Derfor sender hun ham en1/3 af det fulde beløb.

ekstrabladet.dk har forsøgt selv at komme i kontakt med Otto Schelin, men det har ikke været muligt.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere