Sælges: Halvdøde heste

Flere og flere heste vanrøgtes på grund af finanskrisen, siger dyreværnsforening

Disse billeder af udmagrede og vanrøgtede heste er ikke taget af politiet eller en dyreværnsorganisation.

De er såmænd taget af de 15 hestes ejer, som forsøgte at sælge dyrene via hjemmesiden hestegalleri.dk.

Kun to er reddet
- Den lade ligner mest af alt et torturkammer for dyr. Der er ingen tvivl om, at hestene har haft det forfærdeligt. Det er en ekstremt alvorlig sag, udtaler Janne Junker, der er formand for Foreningen nyt Hesteliv, i en pressemeddelelse.

Hestene har efter alt at dømme holdt til i Nordjylland, og sagen er nu bragt videre til Nordjyllands Politi. Desværre er det kun lykkedes at lokalisere og redde to af de 15 heste.

Ifølge Foreningen nyt Hesteliv er antallet af vanrøgtsager mod heste desværre steget kraftigt under finanskrisen.

Dyrene glemmes
- Anmeldelserne drejer sig primært om tynde heste, dårlige forhold i stalde og på folde, manglende hovpleje og pasning eller lignende. Det er tydeligt, at krisen for alvor slår igennem nu i de dårligste af hestestaldene landet over. Dyrene har lav prioritet, når pengene ikke rækker særligt langt, og så bliver der skåret ned på alt lige fra smed til den daglige fodring. Det bliver hurtigt en vane at glemme dyrene, deres behov bliver i mange tilfælde groft forsømt, når pengene ikke slår til, siger Janne Junker.

1 af 3 
2 af 3 
3 af 3 
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste
Mest læste
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen