Rigmand åbner sit eget fixerum

Omstridt byggematador vil åbne Danmarks første privatdrevne fixerum på Vesterbro i København

Rigmanden Anders Moesgaard og den lokale ildsjæl, Michael Lodberg Olsen er gået sammen om at lave Danmarks første privatejede fixerum i Reventlowsgade på Vesterbro. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Rigmanden Anders Moesgaard og den lokale ildsjæl, Michael Lodberg Olsen er gået sammen om at lave Danmarks første privatejede fixerum i Reventlowsgade på Vesterbro. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Følg Samfund

Den omstridte rigmand Anders Moesgaard er så træt af de massive problemer narkoproblemer på Vesterbro, at han sammen med en gruppe lokale ildsjæle er i fuld gang med at åbne Danmarks første privatejede fixerum udelukkende bemandet af frivillig arbejdskraft.

– Det burde jo egentlig være politikerne, der satte noget i værk, men det har de ikke nosser til. Der er jo ikke stemmer i at hjælpe narkomaner, siger han.

Social ansvarlighed

Fixerummet, der skal betjene 100-200 stofmisbrugere i døgnet, kommer til at ligge i nogle tomme lokaler i kælderen på Reventlowsgade lige overfor Hovedbanegården på Vesterbro i København, der bliver stille , og håbet er, at fjerne så meget stofmisbrug fra gaden som overhovedet muligt.

– Det her er vores forsøg på at udvise social ansvarlighed i stedet for bare at ignorere situationen, som den er nu, hvor stofmisbrugere bliver behandlet fuldstændig forfærdeligt, og lokale beboere tvinges til at jokke rundt i de omkring 12.000 kanyler, som hver uge smides i Vesterbros gader, siger Anders Moesgaard.

Forandring påkrævet
Michael Lodberg Olsen, der er ansvarlig for projektet og i årevis har kæmpet for fixerum på Vesterbro, er godt klar over, at åbningen vil skabe stor modstand og debat blandt politikere, eksperter og ikke mindst lokale beboere.

– Vi er godt klar over, det er kontroversielt, men nu har vi som samfund gjort det samme om og om igen i de sidste 40 år, og intet er blevet bedre - tværtimod. Der er på tide at lægge landsbymentaliteten på hylden, hvis situationen på Vesterbro skal forandres, siger han og henviser til erfaringer fra Hamburg, hvor succesfulde fixerum næsten har ryddet gadebilledet for stofmisbrug og nedsat dødeligheden blandt narkomaner med 70 procent.

Ingen stofhandel
Fixerummet vil først stå endelig færdigt og klar til at slå dørene op omkring den 1. marts, hvorefter der vil være åbent hver dag i tidsrummet fra kl. 16-21. Men allerede nu forsøger Michael Lodberg Olsen at berolige eventuelt bekymrede naboer.

– Der vil ikke blive tale om en café, hvor stofmisbrugerne bliver hængende, og vi vil på ingen måde acceptere, at der bliver handlet stoffer hernede. Ambitionen er at lave et sted, hvor stofmisbrugerne kan komme og tage deres stoffer - hverken mere eller mindre.

LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner selvskade for regeringen og Danmark

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind