75.000 om måneden for at passe sin egen bror

null

Tüfecki-familien nøjes ikke kun med at snyde med sine kunders handicap-ordninger. Ifølge ’Operation X’ bruger Sabit Tüfecki nemlig også sin egen ordning til at vride så mange tusind kroner ud af kommunekassen som overhovedet muligt.

Gennem HandiHelp A/S har Sabit Tüfecki, der lider af muskelsvind og er bundet til sin kørestol, nemlig haft sin mor og bror ansat som handicap-hjælpere til skyhøje lønninger, som Københavns Kommune har betalt.

’Operation X’ dokumenterer imidlertid med skjulte optagelser og interview med tidligere handicap-hjælpere, hvordan familiemedlemmerne reelt aldrig passer ham.

75.000 om måneden
Ifølge ’Operation X’ tjente Sabits bror omkring 75.000 kroner om måneden på at udgive sig for at være handicap-hjælper, hvorimod Sabits mor beskedent nøjedes med op til 67.000 kr. om måneden. Penge, der altså har finansieret luksusbiler og dyre udbygninger af familiens villaer i Gentofte og Lyngby.

’Operation X’ afslører i programmet desuden, hvordan HandiHelp bruger sin indbringende ekspertise til at rådgive sine kunder til at omgå de kommunale handicap-ordninger, således at de, på samme måde som familien Tüfecki, kan score titusindvis af kommunale kroner på at passe sine egne børn.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen