Sabit Tüfecki meldt til politiet

null

Jens Elmelund: – Det virker, som om de har noget at skjule.  (Foto: Operation X/TV2)
Jens Elmelund: – Det virker, som om de har noget at skjule. (Foto: Operation X/TV2)

På baggrund af afsløringerne af HandiHelps fidus er Sabit Tüfecki nu blevet meldt til politiet.

– Det er jo en fuldstændig grotesk sag, og vi er blevet enige om, at det er nødvendigt, at politiet kigger nærmere på HandiHelps mildt sagt tvivlsomme forretningsmetoder, fortæller Jens Elmelund, direktør i socialforvaltningen i Københavns Kommune.

Utallige gange har han forsøgt at få HandiHelp til at forklare, hvorfor de afkræver kommunerne enorme beløb for ydelser, der aldrig bliver leveret. Foreløbig uden held.

– Vi har ikke fået nogen som helst svar fra dem. I stedet har de bombarderet os med alle mulige uvedkommende papirer fra deres advokater. De virker som et firma, der har noget at skjule, siger han.

Hos Københavns Politi er man i fuld gang med efterforskningen.

– Jeg kan bekræfte, at vi er i gang med undersøge forholdene omkring Sabit Tüfecki og HandiHelp i en sag om offentlige midler, fortæller politikommissær Lars Borg fra Københavns Politi.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen