Syrien støttede angreb på Danmark

Dokumenter fra WikiLeaks afslører, at Syrien støttede angrebet på den danske ambassade i 2006

Her bliver den danske ambassade angrebet 4. februar 2006. (Foto: AP)
Her bliver den danske ambassade angrebet 4. februar 2006. (Foto: AP)

Det officielle Syrien støttede angrebet på Danmarks ambassade i 2006 i forbindelse med karikaturkrisen, viser amerikanske dokumenter, som er offentliggjort af den norske avis Aftenposten.

Syriens premierminister Mohammed Naji Otri instruerede ifølge dokumenterne 'stormufti sheik Hassoun til at udsende et direktiv med en kraftig ordlyd, som skulle bruges ved fredagsbønnerne i moskeerne i Damaskus uden at lægge begrænsninger for, hvilket sprogbrug der skulle anvendes'.

Sådan hedder det i et telegram, der blev sendt fra den amerikanske ambassade i Damaskus.

Hjemmesiden Wikileaks har fået fat på dokumentet, som så er offentliggjort af den norske Aftenposten.

Oplysningerne i telegrammet kommer fra en af de mest indflydelsesrige sunnimuslimske ledere i Damaskus, men hans navn er ikke nævnt.

Videre hedder det, at den syriske regering 'tillod optøjer til at fortsætte i en længere periode'.