Store tog-forsinkelser resten af aftenen

En nedrevet køreledning på Fyn gør livet surt for de togrejsende torsdag aften. Forsinkelser på op til en time og mange aflyste tog

Perronerne er proppede på grund af de mange aflysninger og forsinkelser. (Foto: Filip Wallberg)
Perronerne er proppede på grund af de mange aflysninger og forsinkelser. (Foto: Filip Wallberg)

Der er store forsinkelser i togtrafikken her til aften, og passagererne må i mange tilfælde vente i op til en time, for at komme med deres tog.

Årsagen er en nedrevet køreledning i Tommerup på Fyn.

Banedanmark ved endnu ikke, hvornår køreledningen er repareret eller erstattet, og derfor forventes forsinkelserne at vare ved resten af torsdag aften.

Ingen strøm
Der kører ingen regionaltog mellem Odense og Fredericia, og alle lyntog er taget ud af drift.

IC-togene kører, men på strækningen med den nedrevne køreledning er der ingen strøm til togene, som derfor skal trækkes af dieseltog.

Det oplyser Banedanmark til ekstrabladet.dk.

Alle ændringer i køreplanen kan ses på Banedanmarks hjemmeside.