Slut med skatteflugt til Liechtenstein

Ny udvekslingsaftale med Liechtenstein skal forhindre skatteflugt

De nordiske lande har underskrevet en aftale med Liechtenstein om at udveksle informationer. Det sker for at forhindre skatteflugt.

Aftalen giver skattemyndighederne adgang til informationer om alle personer, som forsøger at undgå at betale skat af indtægter og kapitalinvesteringer. Aftalen vil også kunne hjælpe med at afsløre aktiver som ikke er angivet i hjemlandet.

Forhandlingerne er indledt i foråret 2007 og siden har de nordiske lande indgået aftaler med en lang række lande, som er interessante i skattesammenhæng - blandt andre Andorra, Bahamas, Cayman Islands, Jersey, Liberia og Monaco, oplyser Nordisk Ministerråd.