Danmark skifter køreplan søndag

Hvis du vil undgå at misse toget eller bussen, skal du tjekke køreplanen

Hvis du ikke vil stå og fryse på stationen, mens du venter på toget, skal du tjekke køreplanen. For søndag er der mange ændringer. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
Hvis du ikke vil stå og fryse på stationen, mens du venter på toget, skal du tjekke køreplanen. For søndag er der mange ændringer. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)

Hvis du søndag forgæves venter ved stoppestedet eller på stationen, skyldes det, at Danmark søndag får en ny køreplan: DSB, Movia og Sydtrafik har pillet ved køreplanerne.

DSB barsler med mange nyheder: Flere direkte forbindelser mellem Esbjerg og København, nattog på Svendborgbanen, nye tog på Grenaabanen og så får Trekroner et ekstra tog i timen, skriver DSB på sin hjemmeside. Du kan se alle nyhederne på DSBs hjemmeside.

Sjællandske Movia ændrer 400 buslinjer. Mange af ruterne bliver lagt om, mens andre får nye køretider. Se alle ændringerne på Movias hjemmeside.

Hvis du ikke kan overskue de mange ændringer, kan du tjekke din rejse på rejseplanen.dk.

- Hvert år på denne tid laver vi en stor ændring i køreplanerne, men i år har vi samlet rigtig mange sammen. Det er et udtryk for, at vi forsøger at give bedre busdrift, både i Hovedstadsområdet, men også på hele Sjælland, siger Movias kunde- og markedschef Anders Due til DR København.

Sydtrafik ændrer tre busruter. Blandt andet rute 40 der går mellem Esbjerg, Oksbøl og Blåvand. Du kan læse mere om ændringerne på Sydtrafiks hjemmeside.

Nordjyllands Trafikselskab, Midttrafik, Fynbus og Bornhoms Amts Trafikselskab ændrer - ifølge trafikselskabernes hjemmesider - ikke ved køreplanerne den 12. december.

Hvis du ikke kan overskue de mange ændringer, kan du tjekke din rejse på rejseplanen.dk.