Giftskibet er dumpet til sikkerhedstest

Skibet, der skal fragte ekstremt farligt, kemisk affald fra Australien til Danmark, dumpede tidligere på året til en sikkerhedsinspektion i Kina

Beluga Fascination dumpede en sikkerhedsinspektion tidligere på året, skriver australske medier. (Foto: marinetraffic.com)
Beluga Fascination dumpede en sikkerhedsinspektion tidligere på året, skriver australske medier. (Foto: marinetraffic.com)

Ruten under Afrika, op vest for Europa over Skotland og ned til Fyn tager omkring seks uger at tilbagelægge. Se stort kort

Det tyske skib Beluga Fascination begynder ifølge australske medier sin seks uger lange tur fra Australien til Danmark i starten af denne uge.

Den præcise afrejsedato er hemmelig af sikkerhedshensyn, for skibet er lastet med omkring 3000 tons af det kemiske affaldsstof hexaklorbenzen (HCB) - noget af det giftigste i verden, siger Oricas talsmand John Fetter til Melton Weekly.

Læs også: Kemi-karen vildledte med godkendelse.

Fragten over halvdelen af jordkloden har mødt stor kritik på grund af faren for en miljøkatastrofe, hvis skibet bliver ramt af en ulykke, og den kritik når nok nye højder efter den nyhed, som australske medier kan præsentere:

Skibet dumpede en sikkerhedsinspektion i Kina tidligere på året.

Har 16.000 tons HCB liggende
Det skriver bl.a. abc.net.au, som har oplysningen fra National Toxics Network i Australien.

OPDATERET: En læser har hjulpet os og fundet frem til, hvilke sikkerhedsbrister der var på skibet.

Der er tale om to mangler: STABILITY, STRUCTURE AND RELATED EQUIPMENT samt SAFETY OF NAVIGATION.

Se rapporten her.

I rapporten fremgår det også, at skibet ikke blev tilbageholdt.

Læs også: Politiet ind i gift-skandale.

HCB-lasten kommer fra fabrikken Orica i Sydney. Fabrikken fremstiller bl.a. plastic, og har i alt 16.000 tons af det giftige kemikalieaffald liggende på et lager.

Vil tage tre sejlture til
Ifølge den australske nyhedsside Baird Maritime ønsker Orica at fragte yderligere tre ladninger af det giftige stads med skibe til Danmark, hvis de danske og australske miljømyndigheder vil godkende det.

Danmark har ifølge Ekstra Bladets oplysninger allerede sagt ja til at modtage 6100 tons, så mindst en skibsladning til er nok ikke helt usandsynlig.

Her på ekstrabladet.dk samt på hjemmesiden stopgifttransporten.dk kan man deltage i en underskriftsindsamling mod den risikofyldte skibstransport.

Giften fra Australien:

Danmark har sagt ja til at modtage 6100 ton af det stærkt giftige spildstof hexachlorbenzen (HCB) fra Australien til afbrænding på Kommunekemi i Nyborg. Giftaffaldet er over 40 år gammelt. Australien har ikke teknologi til selv at destruere HCB.

1. Tilladelsen er givet af miljøminister Karen Ellemann (V) efter forarbejde af forgængeren, Troels Lund Poulsen (V).

2. HCB nedbrydes kun ved afbrænding over 1200 grader. Selv små udslip ophobes i fødekæderne. Det er stærkt kræftfremkaldende og ødelægger immunforsvar og forplantningsevne. Tyskland sagde i 2007 nej til at modtage en lignende mængde HCB.

3. Ifølge planen udskibes 3000 af de 6100 ton HCB i denne uge fra Sydney til Kommunekemi. Sejlturen varer ca. seks uger og går vest om Afrika og nord om Skotland. Ruten er på 20.000 km.

4. Kommunekemi tjener 50 mio. kroner på ordren.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen