Skørt: Printer 22.408 sider A-kasseregler

En A-kasse gør oprør mod de mange regler for ledige og printer alle de regler, der findes, i protest. Følg det sindsyge stunt live!

Watch live streaming video from stopbureaukratiet at livestream.com

Selvom man er A-kasse, er man ikke nødvendigvis begejstret for reglerne for arbejdsløshedskasser. Det er den tværfaglige a-kasse Min A-kasse i hvert fald ikke. Derfor har de besluttet sig for at printe alle de 22.408 siders regler, der findes for A-kasserne.

Og det tager sin tid - i hvert fald når man bruger en rimelig gennemsnitlig kontorprinter. Udskrivningen blev sat i gang mandag formiddag, og tirsdag aften rundede printeren side nummer 5.000. Med den fart er printeren først færdig på søndag...

Derfor har Min A-kasse da også udfyldt ventetiden med underholdende indslag, der ligesom selve print-forsøget kan ses live på internettet. I aften, torsdag, spiller eksempelvis bandet Farsano Brothers en koncert i kopirummet, og i mandags var der discomusik over printerstøjen.... Alle printer-arrangementerne kan iøvrigt følges på Facebook-siden for print-eventyret.

Ifølge Min A-kasse fyldte A-kassereglerne kun 421 sider i 1951. Siden da altså er de blevet 53-doblet.

- Vores print-aktion er et nødråb. De sidste mange år er landets ledige blevet væltet ind i nye regler og kontroller. Der er opbygget et helt surrealistisk bureaukrati, der både fratager modet og selvværdet fra ledige, samtidig med at det koster samfundet voldsomme ressourcer, fortæller MIn A-kasses direktør Lars Christensen i en pressemeddelelse om initiativet.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere