480 er anholdt for vold ved G20-møde

En gruppe voldelige demonstranter satte i weekenden politibiler i brand og knuste butiksfacader og bankruder i protest mod G20-mødet i Canada. 480 er anholdt

(Foto: ZUMA Press)
(Foto: ZUMA Press)

Canadisk politi har anholdt 480 personer i løbet af weekenden for at have brændt fire politibiler af, smadret bankvinduer og butiksfacader under voldelige demonstrationer mod G20-topmødet i Toronto.

Flere af de demonstranter, der mistænkes for at have stået i spidsen for volden, er blevet sigtet, siger en talsmand for de canadiske myndigheder med ansvar for sikkerheden ved topmødet for verdens førende økonomier.

Indbyggerne i det normalt fredelige Toronto kunne søndag vågne op til arbejdere, der var i færd med at feje glasskår op og vaske graffiti af bygninger og biler, mens politiet fortsat var massivt til stede.

En talsmand for Canadas premierminister, Stephen Harper, skyder skylden for volden på en "samling bøller, der lader som om, at de har en anden holdning og vælger vold for at udtrykke deres såkaldte uenighed".

1 af 3 (Foto: ZUMA Press)
2 af 3 (Foto: AP)
3 af 3 (Foto: ZUMA Press)
0 kommentarer
Vis kommentarer