Elgko løs i Nordsjælland

Det ser ud til Danmark har fået fint besøg fra Sverige - har du set den?

Det er muligvis en elgko som denne, der i øjeblikket gæster Nordsjælland. Der kan også være tale om en ung elg. (Polfoto)
Det er muligvis en elgko som denne, der i øjeblikket gæster Nordsjælland. Der kan også være tale om en ung elg. (Polfoto)

Danmark har tilsyneladende fået en uventet gæst fra Sverige i form af en vaskeægte elg.

Det skriver Helsingør Dagblad.

Det er to brandmænd, som i går ved 17-tiden så et dyr løbe rundt på en mark i Borsholm nordvest for Helsingør.

- Først troede vi, at det var en hest, men da den kom nærmere, kunne vi se dens karakteristiske hoved, og det var ikke til at tage fejl af, siger Kristian Chiang-Franck fra Espergærde til Helsingør Dagblad.

Der er enten tale om en ung elg eller en elgko, og ifølge elgspotterne fortsatte dyret - som så ret forvirret ud - i retning mod Hornbæk.



Har du set - og fotograferet - elgen? Send et billede til 1224@eb.dk



Det er ikke første gang, Danmark har haft så fint besøg fra Sverige. For nogle år siden tog en anden elg turen over Øresund og udforskede Hornbæk plantage. Den blev døbt Elga.

0 kommentarer
Vis kommentarer