Junglepige flygtet tilbage til junglen

Junglebarn blev fundet efter 18 år alene i junglen. Nu er hun flygtet derud igen

Rochom P'ngieng gik fra at være alene i junglen til at blive verdensberømt, da hun dukkede op i 2007. Nu er hun sandsynligvis alene i junglen igen. (Foto: AP)
Rochom P'ngieng gik fra at være alene i junglen til at blive verdensberømt, da hun dukkede op i 2007. Nu er hun sandsynligvis alene i junglen igen. (Foto: AP)

29-årige Rochom P'ngieng forsvandt - som ekstrabladet.dk tidligere har skrevet - i den cambodianske jungle som 8-årig i 1989.

Hendes familie var ovenud lykkelig, da hun blev fundet 18 år senere i 2007, men 'Junglepigen', som verdenspressen har døbt hende, fandt sig aldrig til rette i Cambodias menneske-samfund.

Hun kan ikke lide at have tøj på, vil hellere kravle end gå, og er flere gange tidligere stukket af ud i junglen.

Denne gang ser det ud til at være lykkedes hende at blive væk.

Skov-ånders skyld
Hun stak i tirsdags af fra sin familie i nattens mulm og mørke, og trods en større eftersøgning, er hun ikke blevet fundet, skriver en hel stribe medier, bl.a. New York Daily News.

Hendes far, politimanden Sal Lou, har fortalt pressen at hun stak af uden en trævl på kroppen, og klandrer i øvrigt skov-ånder for hendes trang til at flygte ind i junglen.

0 kommentarer
Vis kommentarer