Annonce:
Annonce:

Håbet lever

Sandheden kan ikke undertrykkes: Journalistprisen Årets Victor 2010 tildeles twitterne fra Teheran

Den unge Neda blev skudt og dræbt under en fredelig demonstration. (Foto: AP)
Den unge Neda blev skudt og dræbt under en fredelig demonstration. (Foto: AP)
Annonce:
Følg Samfund
For præcis et år siden boblede Iran af optimisme.

Der var få dage til valget, og for første gang i årtier begyndte iranerne at tro på et nyt, demokratisk Iran. 12. juni blev håbet knust. Præstestyret stjal valget, men de kunne ikke stjæle folkets vilje til forandring.

Efter valget gik en hel hær af iranere fra den grønne bevægelse på gaden og rapporterede dagligt via Twitter og YouTube. Ikke for at være smarte eller for at blive en del af det moderne web 2.0, men fordi der ikke var andre muligheder for at få sandheden gennem censur-muren og ud til verden.

Mange af disse elektroniske stemmer er siden forsvundet. Flere af dem er henrettet. Andre sidder i fængsel, men bevægelsen lever.

På Ekstra Bladet vil vi gerne hylde deres mod. Derfor får twitterne fra Teheran en af Danmarks fornemste journalistpriser, Årets Victor 2010.

Bjørnetjeneste
De, der er tilbage, ville gøre sig selv en bjørnetjeneste, hvis de kom til Danmark og modtog prisen. Men uden iranskfødte Mehdi Saharkhiz og iransk-amerikaneren Kelly Golnoush Niknejad havde verden aldrig set eller hørt Teherans twittere. Fra deres base i USA har Mehdi og Kelly systematiseret og professionaliseret Teherans tweets, så hele verden kunne høre de mange desperate iranske stemmer.

Derfor er det en ære, at Mehdi Saharkhiz og Kelly Golnoush har accepteret at modtage Årets Victor 2010 på vegne af Teherans anonyme twittere.

Unikt indblik
I juni sidste år fik vi et unikt indblik i et land i forandring og på randen af revolution bl.a. takket være folk som PersianKiwi, der først forsvandt fra twitter-rummet efter godt en måneds uafbrudt rapporteren fra stadig mere skrøbelige mobil- og data-forbindelser.

Vi så via YouTube den uskyldige Neda blive skudt og dø for rullende kamera i Teheran.

Vi så det iranske præstestyres forlængede arm, Basij, fra motorcykler brutalt svinge kniplerne mod uskyldige demonstranter, og vi så det store grønne menneskehav dag efter dag organisere sig, gå på gaden og øve passiv modstand mod et system, der ikke vil indse, at dets tid er ovre.

Borgerjournalistik
Twitterne fra Teheran repræsenterer samtidig en ny form for borgerjournalistik, hvor almindelige mennesker har tilsidesat al frygt og med livet som indsats har overtaget pressens rolle, fordi den etablerede presse ganske enkelt blev smidt ud eller forment adgang.

Som borgere i et relativt fredeligt dansk demokrati var det et rystende og gribende indblik i en verden fuld af lidelse, undertrykkelse og fanatisme. Men også en verden fuld af mod og håb.

Årets Victor 2010 er Ekstra Bladets bidrag til at opmuntre og støtte alle, der kæmper for, at sandheden ikke kan undertrykkes med magt. Vi ved godt, vores bidrag kan synes beskedent.

Men det var netop de mange små tweets fra Teheran, der åbnede verdens øjne. Derfor er Årets Victor Ekstra Bladets tweet til alle verdens diktaturer. Og budskabet her fra Rådhuspladsen i København er stålsat:

Sandheden kan ikke undertrykkes. Håbet om en bedre verden lever.
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
Annonce:
Selv ikke en prins kan få det hele
Annonce:
Annonce:

Mystisk mordkomplot

Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Annonce: