Teateret Grob har tænkt uden for boksen i forbindelse med lanceringen af deres nye stykke, der har premiere fredag aften.
Over hele København har man kunnet finde ophængte plakater, hvor en tilsyneladende desperat far efterlyser sin 12-årige datter, der er forsvundet.
Masser af omtale
Grob har sat sine egne kontaktoplysninger på plakaterne, og derfor har menigmand i hvert fald en ærlig chance for at regne ud, at det ikke er så alvorligt endda.
Teaterstykket handler ikke overraskende om en mand, hvis datter - tilsyneladende - bliver bortført.
Om den specielle reklamekampagne virker, må tiden vise. Indtil videre har stykket i hvert fald fået omtale i flere større netmedier.