Nazi-soldat i slagsmål med islam-hader

Højreorienterede kom i indbyrdes klammeri under en anti-islam-demonstration i Aalborg. Nazi-soldaten Daniel Carlsen anholdt

Den tidligere garder, Nazi-lederen Daniel Carlsen, fik en bøde for voldelig optræden, efter han skubbede SIAD-lederen Anders Gravers omkuld. Det er Carlsen med stribet bluse og solbriller. (Foto: DNSB)
Den tidligere garder, Nazi-lederen Daniel Carlsen, fik en bøde for voldelig optræden, efter han skubbede SIAD-lederen Anders Gravers omkuld. Det er Carlsen med stribet bluse og solbriller. (Foto: DNSB)

Det yderste højre er bestemt ikke i harmoni med hinanden, blot fordi de ønsker folk, der dyrker islam, langt ud af landet.

Det var tydeligt sidste lørdag, da 'Stop Islamiseringen af Danmark' (SIAD) afholdt en demonstration i byen.

Partiets formand, Anders Gravers, kom nemlig i klammeri med et par medlemmer af nazist-partiet DNSB, som kom for at fremvise deres egen banner med et hagekors på.

Nazi-soldat fik bøde
- Faktisk var han glad, da de kom, for indtil da havde demonstrationen bestået af ham selv og en gammel dame. Men da de trak banneret frem, begyndte han at skabe sig, siger nazilederen Jonni Hansen til ekstrabladet.dk.

Han var ikke selv til stede, men det var lederen af DNSB i Aalborg, Daniel Carlsen, som er blevet landskendt som 'nazi-soldaten', efter han aftjente sin værnepligt i Livgarden.

Læs:Nazi-soldat: Lars Løkkes søn er rabiat.

Daniel Carlsen blev anholdt i forbindelse med slagsmålet, og fik en bøde for overtrædelse af politivedtægten - i dette tilfælde voldelig optræden.

Det skete efter, at han skubbede Anders Gravers omkuld.

Nogle zionistiske typer
- Gravers skubbede først, fordi han blev rasende over banneret, og så skubbede Daniel igen, hvilket fik Gravers til at vælte - han er ikke så stor. Jeg synes ikke, der er grundlag for at udstede en bøde på så tyndt et grundlag, så vi må nok i retten med den sag, siger Jonni Hansen.

Han vidste godt på forhånd, at nazisterne ikke ville blive modtaget med glæde hos SIAD.

- Det er nogle zionistiske typer. Derfor er vi heller ikke så glade for dem, siger DNSB-lederen til ekstrabladet.dk.

Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen