Politiet advarede om Brønderslev-familie

Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi advarede allerede for flere år tilbage om svigt i familien, da de boede på Lolland

Først da familiens ældste datter anmeldte stedmoderen og faderen for vold, blev børnene tvangsfjernet af Brønderslev kommune. (Foto: Ernst van Norde)
Først da familiens ældste datter anmeldte stedmoderen og faderen for vold, blev børnene tvangsfjernet af Brønderslev kommune. (Foto: Ernst van Norde)

Allerede for flere år siden blev familien fra Brønderslev undersøgt af de kommunale myndigheder, da de boede på Lolland.

Ifølge Politiken advarede politiet på Lolland om svigt i familien.

Familien boede dengang i Lolland Kommune.

Læs også:
Problemfamilier skal registreres

Kommune frikender sig selv

Politiet, der var bekymrede for børnenes tarv, skrev socialrapporter til kommunen om, at den burde undersøge familiens vilkår.

Børn og unge-chef Lotte Christensen fra Lolland Kommune bekræfter over for Politiken at have modtaget underretninger om familien, men at intet pegede på vold og overgreb.

Kommunen indledte en såkaldt paragraf 50-undersøgelse, der undersøger børnenes udvikling og adfærd, familieforhold, skoleforhold, sundhedsforhold, fritidsforhold og venskaber.

Men inden paragraf 50-undersøgelse nåede at blive færdiggjort, flyttede familien til Skanderborg Kommune, der fik tilsendt sagsakterne.

Men her nåede kommunen heller ikke at få undersøgt familien, inden den flyttede videre til Brønderslev i Nordjylland.