Annonce:
Annonce:

Svindel med tsunami-indsamling

230.000 mistede livet: Hjælpearbejdet efter naturkatastrofen i 2004 møder voldsom kritik

Den norske læge og tidligere præsident for Læger uden Grænser Morten Rostrup ærgrer sig over, at journalister og hjælpeorganisationer tier om den fejlslagne hjælp til tsunamiens ofre: – Når kritikken ikke kommer frem, så lærer man heller ikke noget af fejltagelserne. (Foto: AP)
Den norske læge og tidligere præsident for Læger uden Grænser Morten Rostrup ærgrer sig over, at journalister og hjælpeorganisationer tier om den fejlslagne hjælp til tsunamiens ofre: – Når kritikken ikke kommer frem, så lærer man heller ikke noget af fejltagelserne. (Foto: AP)
Annonce:
Følg Samfund

I dag er det fem år siden, at en tsunami ramte Sydøstasien og sendte chokbølger gennem Danmark og resten af verden. Omkring 230.000 mennesker døde, herunder 46 danskere, og millioner blev hjemløse.

Naturkatastrofen førte samtidig til den største indsamling af penge nogensinde.

På verdensplan blev der rejst over 75 mia. kroner - og herhjemme samlede private hjælpeorganisationer 422 mio. kroner ind.

Men langtfra alle midlerne er blevet brugt lige effektivt.

Manglende koordinering
Evalueringer af nødhjælpsarbejdet afslører, at det har været ramt af svindel, korruption og fejlprioritering.

Og for nylig udkom en fællesrapport om indsatsen udarbejdet af svenske Sida - en pendant til Danida - der konkluderer, at de forventede resultater kun delvist blev opnået på grund af blandt andet mangel på koordination og analyse.

Annonce:

Det oplevede den norske læge Morten Rostrup, tidligere international præsident for organisationen Læger uden Grænser og forfatter til bogen ’Felt’, der handler om hans ti års erfaringer som læge i verdens brændpunkter.

Invasion af nødhjælp
Morten Rostrup ankom til Indonesien lige efter, tsunamien havde ramt. Her blev han vidne til en nærmest pervers respons på katastrofen.

- Utallige hjælpeorganisationer sendte folk og udstyr, men mange projekter var ikke funderet i reelle behov på stedet, men for at vise handling og selvprofilering.

- Resultatet blev en fejlprioritering af nødhjælpen. Mange af de penge, der blev givet med gode intentioner, gik til noget, ofrene ikke havde brug for, og de gik glip af væsentlig hjælp, siger han.

Tomme felthospitaler
Læger uden Grænser havde en mobilklinik i byen Meulaboh, 175 kilometer fra hovedprovinsen Banda Aceh, og her oplevede Morten Rostrup tydeligt den fejlslagne nødhjælp og de store koordinations- og distributionsproblemer.

Annonce:

- Der manglede eksempelvis vand, og det tog op mod en måned, før sanitært udstyr kom ud til de folk, der boede i midlertidige lejre, hvilket medførte en enorm risiko for udbrud af epidemier.

- Samtidig kom en masse felthospitaler ind til Banda Aceh, bl.a. fra Danmark og Norsk Røde Kors, men mange stod helt tomme og repræsenterede bortkastede penge, siger han.

Usagt aftale
I årene efter tsunamien har manglen på kritik over de spildte penge undret Morten Rostrup:

- Jeg mødte mange journalister, der selv så den fejlslagne nødhjælp, men de ville ikke skrive om det, fordi de frygtede, det kunne få folk til at stoppe med at give penge.

- Og hjælpeorganisationerne har nærmest en usagt aftale om, at man ikke kritiserer hinanden, og de slipper derfor for billigt fra deres fejlslagne prioriteringer, siger han.

Morten Rostrup frygter, at fejlene under tsunamien vil kunne gentage sig.

- Vi så mange af de samme problemer i Kosovo i 1999. Når kritikken ikke kommer frem, så kan man heller ikke tage en diskussion og lære noget af fejltagelserne, siger han.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
LIGE NU
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Den syge velfærdsstat skal dominere den kommende valgkamp
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: