Fem mia. kr. forsvundet

I kølvandet på tsunamien er fulgt en strøm af sager om svindel, korruption og bestikkelse.

Alene på Sri Lanka er over fem milliarder kroner svarende til en tredjedel af de penge, der blev samlet ind til nødhjælpen i landet, forsvundet.

Afviser undersøgelse
Det fortæller Rukshana Nanayakkara, direktør i Transparency International, Sri Lanka, der er en del af en international sammenslutning, der bekæmper økonomisk korruption og bestikkelse, i et interview med Ekstra Bladet.

- I vores undersøgelse har vi fundet ud, at det beløb var forskellen mellem, hvad der kom ind af penge efter tsunamien, og hvad der er blevet brugt på nødhjælpsarbejde og genopbygning.

- Problemet er, at regeringen ikke vil iværksætte en grundig undersøgelse af, hvor pengene er havnet. Fra uofficielt hold har det lydt, at regeringen selv har brugt nogle af pengene på andre ting end tsunamien, siger han.

Tusinder hjemløse
Selv om pengene er strømmet ind til Sri Lanka, og et utal af organisationer har arbejdet i landet efter katastrofen, så er tusindvis af mennesker stadig hjemløse her fem år efter, fortæller Rukshana Nanayakkara.

- Folk er fortvivlede og ved ikke, hvad der sker, siger han.

Ifølge en artikel fra 21. december i år fra netværket IRIN, der hører under FN’s Kontor for Koordinering af Humanitær Bistand, så venter mindst 1300 familier i byen Kalmunai, der befolkningsmæssigt er lidt mindre end Aalborg, fortsat på en permanent bopæl efter at være blevet hjemløse under tsunamien.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen