Landmænd mishandler egne dyr

Slagtesvin bliver slået med rør, brædder eller kæder, når de skal fragtes til slagteriet. På to år er der sket en femdobling i mishandlingssager.

Et stærkt stigende antal danske grise bliver mishandlet, når de gennes fra stalden ud til de lastbiler, der fragter dyrene til slagteriet, skriver Jyllands-Posten.

På to år er der sket en femdobling i antallet af sager, hvor grise har været udsat for såkaldt "stump vold", som eksempelvis kan være slag med rør, brædder eller kæder.

Alvorlige skader
Tendensen er registreret på både Danmarks største slagteri, Danish Crown i Horsens, og ved Institut for Veterinær Sygdomsbiologi på Københavns Universitet. I adskillige af sagerne er der tale om, at mere end 30 slagtesvin er ankommet til slagteriet med alvorlige skader efter slag.

- Når vi efterfølgende undersøger dyrene, kan vi med ret stor præcision fastslå, hvornår de er blevet slået. Det er i langt de fleste tilfælde sket på det tidspunkt, da de er blevet afhentet hos landmanden, fortæller professor Henrik Elvang Jensen, KU.

Belønnes for hurtig læsning
Sammen med offentligt ansatte dyrlæger ved slagteriet i Horsens har han netop beskrevet tendensen i en artikel i Dansk Veterinærtidsskrift.

I 2006 indførte Danish Crown nye afregningsregler, der belønner landmændene for at læsse grisene hurtigt. Det kan være årsagen til, at flere grise nu bliver slået.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere