Handelsforening kender ikke til afpresning

Ingen i Nørrebro Handelsforening har hørt om afpresning af forretningsdrivende, selvom leder af s/m-klinik antyder, at bandefolk gør det mod flere

Et forsøg på afpresning af en s/m-klinik på Nørrebro i København er tilsyneladende en enkeltstående forbrydelse.

Det mener formanden for Nørrebro Handelsforening, Hans Mejlshede, efter at den kvindelige s/m-leder 'Madame Helene' ellers er stået frem i Berlingske Tidende og forklaret, at flere af bydelens selvstændigt erhvervsdrivende bliver afpresset af Blågårds Plads-banden.

- Vi har spurgt på møder med både bestyrelsen og medlemmerne, og der er ingen, der kender til det her. Det betyder jo ikke, at det ikke kan være sket for kvinden, men det virker ikke til at være et generelt problem, siger han.

Ifølge Madame Helene er problemet, at ingen tør stå frem og fortælle om afpresningen, fordi alle frygter følgerne fra bandefolket.

- Vi har også forsøgt at høre medlemmerne, om de tier, fordi de er bange, men det er heller ikke vores indtryk, siger Hans Mejlshede.

Madame Helene meldte det straks til politiet, da to unge mænd i september krævede beskyttelsespenge af hende, og den ene er nu fængslet og skal for retten i december.

I mellemtiden har kvindens klinik ifølge Berlingske Tidende fået smadret alle sine vinduer.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere