Han trækker bukserne af McKinney Møller

Stjernearkitekt Henning Larsen fyrer med skarpt mod Danmarks rigeste mand: - Hr. Møller byggede kun Operaen for at få Elefantordenen, lyder kritikken i ny bog

Henning Larsen bryder ny tavsheden om sit samarbejde med Mærks McKinney Møller. (Foto: Polfoto)
Henning Larsen bryder ny tavsheden om sit samarbejde med Mærks McKinney Møller. (Foto: Polfoto)

På Dokøen ved Københavns Havn står den få år gamle Opera og vækker jævnligt benovelse fra udenlandske og danske gæster.

Operaen er en gave fra A.P. Møllers fond, og dermed fra Danmarks suverænt rigeste mand Mærsk McKinney Møller. Den imponerende bygning blev tegnet af Danmarks største navn inden for arkitekturen, Henning Larsen – som i en ny bog trækker bukserne af Mærsk McKinney Møller. Det afslører Weekendavisen fredag.

Avisen har som de eneste fået lov at kigge i bogen, der udkommer i dag, og det er artige sager, Henning Larsen anklager den 96-årige skibsreder for.

- Hr. Møller ville bestemme det hele, gennem en klar og stram topstyring. Noget meget karakteristisk ved hr. Møllers virke og virksomhed var blandt andet den ekstremt hierarkiske mentalitet og adfærd, som viste sig på mange måder hos medarbejderne, også i deres kropssprog, skriver Henning Larsen.

Han beskriver ifølge avisens uddrag også, hvordan hele formålet for McKinney Møller med at bygge Operaen tilsyneladende har været at få Elefantordenen – den fornemste orden fra det danske kongehus, som kun i ganske få tilfælde gives til almindelige borgerlige danskere. Hr. Møller fik tildelt ordenen i december 2000 - fire måneder efter, at A.P. Møller og hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal offentliggjorde sin donation af et operahus.

- ’From day One’, som hr. Møller yndede at sige, forbandt han tilsyneladende den store ’gave til det danske folk’ med den største orden i Danmark – til ham selv, skriver Henning Larsen.

Striden mellem de to store, gamle danskere (Henning Larsen er 84 år) stod om den arkitektoniske udformning af Operaen.

McKinney Møller ville have facaden ud til havnen lukket, mens Henning Larsen ønskede en glasfacade. Det ville Møller ikke tillade, og derfor er facaden i dag et arkitektonisk kompromis med glas og store stålbjælker - i folkemunde kaldet ’brødristeren’.

Undervejs ville Henning Larsen ikke længere være med som arkitekt, fordi Møller ikke tillod ham særlig mange egne ideer; men da Henning Larsens tegnestue trak sig, modtog den en slet skjult trussel fra rederiet A.P. Møllers jurister:

- Hr. Møller ville ødelægge min tegnestue fuldstændig med det, som Lars-Erik Brenøe (skibsreder, red.) kaldte for ’store økonomiske konsekvenser’, skriver Henning Larsen.

Han valgte derfor at gå tilbage til færdiggørelsen. Men siden Operaen blev indviet i 2005, har han kun talt en enkelt gang i enstavelsesord med Mærsk McKinney Møller.

Udgivelsen af bogen, der hedder ’De skal sige tak!’ med et citat fra Møller ved afslutningen af et møde mellem Larsen og Møller, er uventet. Henning Larsen bryder nemlig med udgivelsen en tavshedsklausul om arbejdet med Operaen. En klausul, der stod som gældende resten af arkitektens levetid.

1 af 2 Skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller ved overdragelsen af Operaen til den danske stat. (Foto: Polfoto)
2 af 2 Henning Larsen bryder ny tavsheden om sit samarbejde med Mærks McKinney Møller. (Foto: Polfoto)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere