Nye blokader mod institutioner i København

Omkring 30 daginstitutioner i København blokeres tirsdag. Utilfredse forældre laver aktioner i over 80 institutioner. Flere ventes at følge efter onsdag

Københavnske forældre tog tirsdag plads foran dørene til omkring 30 daginstitutioner i hovedstaden. Blokaderne fortsætter som protest mod de planlagte besparelser i kommunen.

Forældre har ligeledes planlagt forskellige aktiviteter og protestaktioner i over 80 institutioner i alt - lige fra debatmøder til "bamseaktioner", hvor der sendes bamser til politikerne under sloganet "du må få min bamse, hvis jeg må beholde min pædagog."

Københavns Forældre Organisation (KFO) opfordrer til, at forældrene tager en bred vifte af aktiviteter i brug for at vise deres utilfredshed, siger talsmand Jacob Lindahl. Protesterne kommer efter en række besparelser på daginstitutionerne i Københavns Kommune.

- Københavns kommune har allerede gennemført besparelse på omkring 210 millioner i institutioner svarende til 2,7 procent - men der er yderligere besparelser på 47,7 millioner kroner på tapetet. Det vil betyde, at der samlet er sparet fire procent, hvilket typisk svarer til mellem en og halvanden stilling i hver institution, siger Jacob Lindahl.

Mange bedsteforældre i Hovedstaden må nok regne med at komme til undsætning som børnepassere igen onsdag, hvor en række institutioner melder om blokader.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere