Uvist om terrorister snyder med pas

Det er for tidligt at sige, at terrorister rejser med amerikansk pas for at rejse frit ind i Europa. Det siger terrorekspert om forslag til mere grænsekontrol

Den fængslede formodede terrorist David Headley rejste ind i Danmark på et amerikansk pas, selvom han havde pakistanske rødder.

Men det er for tidligt at konkludere, at terrorister generelt får et amerikansk pas for at kunne rejse frit ind i Europa og planlægge terror. Det siger terrorekspert Lars Erslev Andersen fra Dansk Institut for Internationale Studier.

- Det er ikke noget, man har set specielt meget, men det kan være en ny strategi. Det er dog alt for tidligt at sige noget om på nuværende tidspunkt, siger han.

Dansk Folkeparti foreslår med opbakning fra de Radikale at grænsekontrollen over for amerikanske statsborger skærpes som følge af terrorsagen mod Jyllands-Posten og David Headleys besøg i Danmark.

Men Lars Erslev Andersen opfordrer til at slå koldt vand i blodet og afvente resultaterne af den øgede paskontrol, som finanslovpartierne har aftalt at indføre.

- Man kan starte med at se, hvordan det kommer til at virke. Derefter kan vi indføre samme regler, som amerikanerne har for os, hvor vi skal give oplysninger om os selv til amerikanerne, inden vi rejser ind i landet, siger han.

Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, ønsker, at PET udnytter deres mulighed for at rekvirere passagerlister fra flyselskaberne, og at politiet øger samarbejdet med USA's myndigheder, så betjente i paskontrollen i Københavns Lufthavn kan tjekke, om amerikanske besøgende har rejst mange gange til lande som Afghanistan og Pakistan.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere