Stramninger koster millioner i fængslerne

De ansatte i fængslerne beskylder politikerne på Christiansborg for at have glemt regningen for en serie retspolitiske stramninger

De seneste retspolitiske stramninger på Christiansborg presser fængslerne i knæ. Kriminalforsorgen får ekstra udgifter på mellem 80 og 100 millioner kroner, mener fængselsbetjentene.

Regningen skyldes ekstra udgifter til øget sikkerhed og specialafdelinger, lyder det i en udtalelse fra Fængselsforbundets hovedbestyrelse.

Problemet er, at politikerne tilsyneladende har overset fængslerne. Mens politi og domstole har fået ekstra millioner, er Kriminalforsorgen ikke blevet kompenseret for de ekstra omkostninger i forbindelse med bandeindsatsen, mener forbundet.

For nylig vinkede også Kriminalforsorgens øverste chef, direktør William Rentzmann, med en advarsel. Sikkerheden er på spil på grund af de mange indsatte, der har rod i forskellige bander. Samtidig er fængslerne fyldt til sidste briks.

- Derfor har jeg også en forventning om, at der vil være politisk forståelse for, at når man putter penge i politiet, bliver man også nødt til at finde penge til Kriminalforsorgen, har Rentzmann sagt.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere