USAs hær ramt af rekordmange selvmord

2009 ser ud til at slå en dyster rekord i USA's væbnede styrker. 140 soldater har begået selvmord indtil nu i år. Det er det højeste nogen sinde

Antallet af selvmord i det amerikanske militær er på vej mod en tragisk rekord.

Indtil nu er der meldt om 140 selvmord i år i de væbnede styrker, og det er samme antal selvmord, der var i militæret i hele 2008.

I fjor blev der registreret det højeste antal selvmord på et år blandt amerikanske militærfolk.

Årsagen til de mange selvmord er ikke klar. General Peter Chiarelli, vicestabschef i hæren, siger, at omkring en tredjedel af selvmordene er registreret blandt soldater, der endnu ikke var sendt på tjeneste i Irak eller Afghanistan.

- Det er næsten sikkert, at vi ender højere end sidste år, siger generalen.

Tallet 140 blev registreret mandag den 16. november.

De 140 selvmord blev begået af soldater i aktiv tjeneste. Samtidig er der i år registreret 71 selvmord blandt soldater, der ikke længere er i aktiv tjeneste.

I 2008 var antallet af selvmord blandt soldater uden for aktiv tjeneste 57.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere