Tilsyn: Massive problemer på minkfarme

Efter tilsyn på 76 minkfarme, får ni ud af ti farme indskærpelser

Der er gået flere adskillige uger siden minkavlerne første gang hørte, at Ekstra Bladet og TV2 var i gang med en historie om forholdene på de danske pelsdyrfarme. De har haft god tid til at forberede et besøg fra myndighederne, og få forholdene i orden. I mellemtiden har pelsavlerne beskyldt Ekstra Bladet og TV2 for at føre en smædekampagne uden hold i virkeligheden.

Fødevarestyrelsen har indtil videre gennemført 76 af de 150 ekstra tilsyn, de besluttede at foretage ovenpå afsløringerne. Og resultatet er overvældende. 9 ud af 10 farme har problemer med dyrevelfærden, kun ti ud af de 76 besøg gav ikke anledning til indskærpelser eller anmeldelse. Resultatet overrasker Veterinærdirektør, Jan Mousing.

- De vidste jo, at vi kom efter den offentlige polemik om sagen, så vi havde nok forventet det så lidt bedre ud. Det er et ret højt antal indskærpelser vi har givet, siger veterinærdirektør Jan Mousing.

Hos Det Dyreetisk Råd giver de pelsavlerne et fif med på vejen:

- Jeg er lidt skuffet over branchen. Jeg tænker, om de har investeret alle deres penge i kommunikationsfolk og ikke dyrlæger. I stedet for at bruge alt deres energi på at sige, at alt er i orden, burde de bruge nogle af deres millioner på at sørge for, at tingene er i orden, siger Peter Sandøe, formand for Det Dyreetiske Råd til TV2 Nyhederne.

Hos pelsavlerne erkender de, at tallet er højt.

- De er for dårlige. De er alt for høje. Men det er værd at bemærke, at det ikke er dyrevelfærd, men mere tekniske detaljer, som ikke er i orden, siger Torben Nielsen, direktør i Kopenhagen Fur.

Det afslørede tilsynene:

To minkfarme er anmeldt til politiet for grove overtrædelser af dyreværnsloven.

Ni besætninger har fået indskærpelser, fordi syge dyr ikke er blevet behandlet godt nok.

45 besætninger har ikke haft lovlige bure.

23 besætninger havde ikke styr på den medicin dyrene får.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere