Peberpsray i stedet for politi-skud

Alene indenfor de sidste fire år har der været talrige eksempler på, at betjente er blevet overfaldet af psykisk syge

Aftenens tragiske drama i Aalborg, hvor to betjente blev såret med kniv og pil af en psykisk syg mand er langt fra enestående. Går man bare fire år tilbage, kan man se talrige eksempler på overfald, hvor sindslidende mennesker har truet eller angrebet politiet.

Ligesom sagen fra Aalborg resulterer overfaldene ofte i, at betjentene trækker deres tjenestevåben og skyder og sårer deres angriber. I mange tilfælde klarer politiet dog situationen ved hjælp af peberspray, som de fik lov at anvende i 2006, efter en sag hvor en psykisk mand bliver skudt af politiet i en 7eleven-butik på Frederiksberg.

Politiet dræbte psykisk syg soldat

I en meget omdiskuteret sag fra marts i år overfaldt en psykisk syg soldat, der havde gjort tjeneste i Bosnien, to betjente med en sabel i en lejlighed på Nørrebro.

Betjentene affyrede tre skud mod manden og dræbte ham. Efter overfaldet kom det frem, at den dræbte 32-årige kort før episoden havde søgt hjælp, og politiet blev kritiseret for at have trængt ind hos manden - der var stærkt traumatiseret efter krigen - i uniformer.

Overfald mod betjente begået af psykisk syge siden 2006:

29. september 2009: En 39-årig psykisk syg kvinde fra Vallensbæk trak en kniv mod de betjente, der kom for at transportere hende tilbage den psykiatriske afdeling, hvor hun var tvangsindlagt. Kvinden blev skudt i benet af den ene politimand, men slap fra episoden med livet i behold. Betjentene kom ikke til skade.

25. maj 2009: En psykisk syg mand truer betjente med en kødøkse i Nakskov, efter politiet i længere tid har forsøgt at tale ham til ro. Politiet vælger at skyde manden i benet, efter at have brugt peberspray mod ham uden held.

10. marts 2009: En 32-årig psykisk syg soldat, der havde gjort tjeneste i Bosnien, bliver dræbt af tre skud. I forbindelse med en tvangsindlæggelse overfaldt han i sin lejlighed i Kronborggade på Nørrebro i København to betjente med en sabel.

9. juli 2008: En psykisk syg mand fra Helsinge stikker to gange ud efter en betjent, da politiet trængte ind i mandens lejlighed, efter manden havde barrikaderet sig bag døren. Det lykkedes politiet at pacificere manden med peberspray.

December 2008: En psykisk syg mand forsøgte at stikke en betjent med en kniv i Kokkedal, da politiet rykkede ud, efter klager for beboere i området om, at manden hørte høj musik og larmede. Det lykkedes betjenten at pacificere manden med peberspray.

10. januar 2008: En 27-årig psykisk syg mand bliver skudt af politiet i Aalborg og dør efterfølgende. Politiet havde kørt manden til psykiatrisk skadestue, da han gik amok, og det lykkedes ham at få fat i den ene betjents pistol.

22. august 2007: En mand stak to betjente med kniv, da de trængte ind på mandens bopæl på Amager, hvor han havde barrikaderet sig med sin kone og parrets fireårige datter. Betjentene valgte at skyde manden i maven for at pacificere ham.

6. april 2007: En psykisk syg mand gik og fægtede med en kniv uden for Kirkens Korshærs herberg i København. Da politiet nåede frem, gik manden ind på sit værelse, den ene betjent fulgte efter. Betjenten følte sig så truet, at han valgte at skyde den psykisk syge mand i benet.

29. marts 2007: En betjent stikkes i brystet af en psykisk syg mand i Århus, da han assisterer ved en tvangsindlæggelse af manden.

19. juni 2006: En psykisk syg mand på 43 år dør, da han bliver skudt af politiet i en 7-Eleven-kiosk på Frederiksberg. Han forsøger at ramme en af betjentene med en kniv, og han bliver skudt i skulderen og i låret. Rigsadvokaten rejste tiltale mod betjentene i sagen, og de blev begge frifundet.

28. marts 2006: To betjente kaldes ud til et bocenter for psykisk syge i Horsens, hvor en mand er fået amok overfor personalet. Manden truer betjentene med en kniv, men det lykkes betjentene at få kniven fra ham.

8. januar 2006: En sindsforvirret mand skærer sig selv med kniv i Albertslund og skydes i benene af en kvindelig politiassistent. Manden dør efterfølgende af sine sår. ?

cw@eb.dk?





0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere