Zepto indgiver konkursbegæring

Zepto Computers begærer sig konkurs. Bestyrelsen mener ikke, at det er forsvarligt at holde liv i firmaet, som tidligere på året blev overtaget af Karsten Ree

Computerproducenten Zepto Computers, der i juli blev overtaget af finansmanden Karsten Ree, begærer sig konkurs. Det oplyser selskabet i en fondsbørsmeddelelse.

Konkursbegæringens skyldes, at selskabet ikke har kunnet opnå de forventede resultater. Derfor mener bestyrelsen ikke, at det er forsvarligt at drive selskabet videre.

- Da det ikke har været muligt at fremskaffe yderligere finansiering til selskabet, har bestyrelsen set sig nødsaget til at tage ovenfor anførte skridt. Bestyrelsen forventer, at Sø- og Handelsretten i København vil behandle konkursbegæringen snarest muligt og udmelde en kurator, der herefter vil udgøre ledelsen af selskabet, skriver Zepto.

I august indsatte Ree sig selv som direktør for First-North noterede Zepto, og indsatsen fra den daglige ledelse bliver rost i meddelelsen om den forestående konkurs.

- Bestyrelsen anerkender, at selskabets daglige ledelse har gjort en stor og kompetent indsats for at redde virksomheden, men på trods heraf, har det ikke været muligt at gennemføre den nødvendige turnaround af virksomheden, lyder ordene fra Zepto.

First North-børsen er samtidig blevet bedt om at suspendere al handel med selskabets aktier.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere