Australiere advares om katastrofale brande

Der er knastørt i det sydlige Australien med hedebølge og stærk vind, og myndighederne frygter det værste

Myndighederne i Australien opfordrer folk til flygte fra en hedebølge i det sydlige Australien, som truer med at udløse voldsomme skovbrande.

Regeringen valgte for første gang at slå katastrofealarm i delstaten South Australia for at hindre en gentagelse af de skovbrande i februar, der kostede 173 mennesker livet i delstaten Victoria.

Temperaturen i området blev tirsdag målt til 40 grader.

- I løbet af de næste par dage vil vi opleve høje temperaturer, meget lav luftfugtighed og meget stærk vind, oplyser lederen for delstatens brandtjeneste, Euan Ferguson.

Det er første gang, at South Australia har hedebøge i november i begyndelsen af den australske sommer. Brandfolk siger, at de ikke tidligere har oplevet, at landskabet er så tørt og brandfarligt så tidligt på sæsonen.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere