Aktivisternes sengepladser er klar

De behøver ikke sove under broerne. Alle aktivister til klimatopmødet i København skulle kunne få en seng at sove i

Længe har der manglet sovepladser til tusinder af klima-aktivister, som forventes at strømme til Danmark under FN-topmødet i København i december. Men nu er nætterne tilsyneladende reddet, siger Lene Vennits, der er projektleder i People's Climate Action (PCA), til politiken.dk.

- Vi kommer op på at have plads til 10.000, og så har vi i samarbejde med Københavns Kommune etableret et beredskab ved siden af. Så hvis der kommer nogle tusinde ekstra, så klarer vi også dem, siger hun.

PCA-organisationen er stiftet af over 40 store og små NGO' er, finansieres af Udenrigsministeriet og har til opgave at sørge for, at klima-topmødet bliver en politisk, kulturel og social succesfuld begivenhed.

Der bliver større demonstrationer
Tannie Nyboe fra det globale netværk Climate Justice Action, tror, at den seneste udmelding om et top-møde uden juridisk bindende klima-mål vil sende flere aktivister til København.

- Den sidste udmelding vil få mobiliseret endnu flere folk til at komme og gøre noget, siger hun.

- Der bliver større demonstrationer, det vil jeg helt sikkert tro.

Lene Vennits oplyser, at de sidste manglende sovepladser kom på plads i fredags.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere