100.000 kr. til Pia Kjærsgaard

Regeringens aftale med DF om at give udlændinge 100.000 kr. for at rejse hjem har sat gang i diskussionerne. På Facebook vil en hastigt voksende gruppe sende Pia Kjærsgaard ud af landet

Facebook-gruppen '100.000 kroner til Pia K hvis hun rejser ud af Danmark' blev oprettet mandag af en gymnasieelev. Onsdag klokken 15 havde 12.885 personer tilmeldt sig gruppen. (Foto: Facebook.com)
Facebook-gruppen '100.000 kroner til Pia K hvis hun rejser ud af Danmark' blev oprettet mandag af en gymnasieelev. Onsdag klokken 15 havde 12.885 personer tilmeldt sig gruppen. (Foto: Facebook.com)

'100.000 kr. til Pia K. hvis hun rejser ud af Danmark!'.

- Jeg oprettede gruppen på Facebook mandag, efter Dansk Folkeparti fik forslaget igennem på finansloven om at give 100.000 til udlændninge fra ikke-vestlige land, hvis de rejser hjem og ikke kommer igen, siger Andreas Holck Høeg-Petersen til ekstrabladet.dk.

Gruppen har på få dage rundet 12.000 medlemmer, og er således en af de hastigst voksende grupper på Facebook.

Andreas Holck Høeg-Petersen, der til daglig går i 2.g på Espergærde Gymnasium og medlem af SF's Ungdom, oprettede gruppen for at skabe opmærksomhed om aftalen.

Vanvittigt signal fra regering og DF
- I mine øjne er det helt vanvittigt, at sende det signal til indvandrere, at de som gruppe er så lidt ønsket, siger han.

Han skynder sig til at tilføje, at Pia Kjærsgaard selvfølgelig har ret til at sige, hvad hun vil, og at Facebook-gruppen er ment som en parodi på DF's aftale med regeringen.

- Jeg håber, at de (ikke vestlige lande) tager god imod dig, skriver Adnan, en af gruppens medlemmer på Facebook.com.

- God tur Pia, krydser fingre for at du hurtig bliver integreret, lyder det fra en anden de p.t. 12.852 medlemmer af Facebook-gruppen.

Hun må gerne flytte
Flere vil gerne være med til at give Pia Kjærsgaard mere end de 100.000 kroner, det oprindelige forslag stillede udlændinge i udsigt.

- Lad os give hende 200.000 hvis det virker, skriver Vibeke.

Andre bud lyder på henholdsvis 350.000, 500.000 og en mio. kroner.

- Målet med gruppen er at skabe opmærksomhed. Og det er da et klart signal, at der allerede var 10.000 medlemmer på tre dage, siger Andreas Holck Høeg-Petersen.

På spørgsmålet om, hvorvidt det virkelige mål med gruppen er at få sendt Pia Kjærsgaard ud af Danmark, griner den unge SFU'er fra Nordsjælland:

- Hvis hun flytter og forlader dansk politik, vil jeg slet, slet ikke have noget imod det.

1 af 2 Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard, får for tiden en række pekuniære tilbud på Facebook - hvis hun altså forlader Danmark.(Foto: ekstrabladet.tv)
2 af 2 Facebook-gruppen '100.000 kroner til Pia K hvis hun rejser ud af Danmark' blev oprettet mandag af en gymnasieelev. Onsdag klokken 15 havde 12.885 personer tilmeldt sig gruppen. (Foto: Facebook.com)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere