Læserne: O.k med Nazi-Daniel i livgarden

Flertallet mener det er i orden, at en dømt nazist passer på dronningen - eller sendes til Afghanistan - viser en afstemning på ekstrabladet.dk

Så længe nazisten Daniel Carlsen passer sit job er der ikke noget i vejen for, at han som soldat repræsenterer Danmark og demokratiet, mener læserne. (Foto: Facebook)
Så længe nazisten Daniel Carlsen passer sit job er der ikke noget i vejen for, at han som soldat repræsenterer Danmark og demokratiet, mener læserne. (Foto: Facebook)

Det er i orden, at den dømte danske topnazist Daniel Carlsen er i Livgarden - eller bliver sendt til Afghanistan.

Det mener ekstrabladet.dk's læsere.

Dømt for hærværk
5544 har deltaget i en netafstemning og hele 62 procent svarer ja til spørgsmålet om, hvorvidt det er o.k. 'at Daniel Carlsen kan komme til at være vagt for dronningen'.

35 procent har svaret nej til spørgsmålet.

Daniel Carlsen har lige nu sin daglige gang på garderkasernen i Høvelte, men ifølge Hærens Operative Kommando har værnepligtige et uddannelsesforløb i livgarden på tre måneder.

Det betyder, topnazisten, der er dømt dømt for at lave nazihærværk i Århus sammen med AGF-hooligangruppen White Pride, til december kan komme til at passe på Danmarks dronning.

Vi skal være stolte
Desuden risikerer han at blive sendt til Afghanistan, hvor han sammen med de andre danske soldater skal kæmpe for demokrati.

Det skal vi være stolte af, mener Oberstløjtnant Lennie Fredskov Hansen fra HOK

- Selv om Nazisme ligger langt fra Forsvarets værdier, kan en nazist godt være værnepligtig i Livgarden og passe på dronningen, bare han ikke har begået noget ulovligt. Det er et udtryk for, at vi lever i et åbent samfund, siger Lennie Fredskov Hansen til Århus Stiftstidende.

Bare han passer sit job
Og læserne er altså enige.

'Folks politiske overbevisning har intet at sige. Hvis vedkommende er dygtig og iøvrigt passer sit arbejde, så kan han for min skyld være racist, nazist, borgerlig eller socialist. Bare han ikke udøver eller reklamerer for sine synspunkter i sin arbejdstid' skriver Thomas B.

En anden skriver:

'Den politiske overbevisning er vel lige meget, bare han er loyal og passer sit arbejde!'

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere