Mordere halshugget i Saudi

To mordere er halshugget i Saudi-Arabien, hvor der indtil nu er henrettet mindst 62 personer i år

To dødsdømte mordere er henrettet i Saudi-Arabien, meddeler indenrigsministeriet i hovedstaden Riyadh tirsdag.

De to mænd blev halshugget, der er en traditionel henrettelsesmetode i Saudi-Arabien, i byen Taif i den vestlige del af landet.

Ifølge en optælling fra det franske nyhedsbureau AFP er 62 mennesker henrettet i Saudi-Arabien i år.

I 2008 blev i alt 102 mennesker henrettet.

I det store muslimske land i Golfen er den islamiske sharia-lovgivning i kraft. Forbrydelser som voldtægt, mord, væbnet røveri og narkosmugling kan koste dødsstraf.

Desuden risikerer indbyggerne at blive dømt til døden, hvis de konverterer og frasiger sig islam.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere