Nato-soldater hyldede nazister

Tjekkiske soldater er blevet suspenderet, efter to af dem bl.a. dekorerede deres hjelme med SS-tegn i Afghanistan

To tjekkiske Nato-soldater hyldede SS på deres hjelme under tjeneste i Afghanistan. (Foto: AP)
To tjekkiske Nato-soldater hyldede SS på deres hjelme under tjeneste i Afghanistan. (Foto: AP)

En sergent, en løjtnant og en oberst er blevet suspenderet i den tjekkiske hær, efter de viste deres nazisympati.

De tre soldater er en del af det tjekkiske bidrag til ISAF-styrkerne i Logar-provinsen i det østlige Afghanistan.

Sergenten og løjtnanten havde bl.a. 'pyntet' deres hjelme med symboler fra flere SS divisioner.

Oberst Petr Prochazka blev suspenderet, fordi han angiveligt forsøgte at dække over de to soldaters nazi-tilbøjeligheder.

- Der er ingen plads i hæren til folk, der tænker sådan. Det er uacceptabelt, og de er blevet suspenderet, siger Tjekkiets forsvarsminister Martin Bartak ifølge den tjekkiske avis Mlada Fronta Dnes.

Løjtnant Jan Cermak havde SS Dirlewanger brigadens tegn på sin hjelm, mens sergent Hynek Matonoha hyldede SS Hohenstaufen Panzerdivision med bogstavet 'H' med et krydsende sværd på sin hjelm.

Forsvarsminister Martin Bartak har nu beordret en tilbundsgående undersøgelse af sagen og tilføjer samtidig, at hvis oplysninger om, at højtstående officerer har forsøgt at skjule nazi-sympatierne er sande, skal de pågældne 'straffes hårdt'.

Ifølge Mlada Fronta Dnes har Martin Bartak for nyligt dekoreret både Jan Cermak og Hynek Matonoha for deres indsats i Afghanistan.

Tjekkiet har 330 soldater i Logar-provinsen i Afghanistan.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere