Avis: Fonde klar til at sælge TDC-aktier

TDCs hovedaktionærer gør klar til salg af en del af deres aktier i teleselskabet. Hverken fondene eller TDC vil kommentere sagen

Telekoncernen TDC's hovedaktionærer gør nu konkret klar til salg af en del af deres aktier. Det skriver Borsen.dk med henvisning til nyhedsbureauet Bloomberg. Her henviser man til kilder tæt på sagen.

Fem kapitalfonde købte hovedparten af TDC i 2006 i et forsøg på at overtage hele selskabet og afnotere det fra fondsbørsen. Men nu vurderer kapitalfondene åbenbart, at tiden er moden til at sælge aktierne igen.

Ifølge Bloomberg er ambitionerne at nedbringe ejerandelen, mens det samtidig overvejes at udstede nye aktier. Viljen til at sælge er styrket af, at de globale aktiemarked er steget kraftigt i 2009.

Femkløveret af kapitalfonde består af Blackstone, KKR, Apax Partners, Permira Advisers og Providence Equity Partners. Hverken fondene eller TDC vil kommentere sagen over for Bloomberg.

Kapitalfondene forsøgte efter købet at få TDC afnoteret fra Københavns Fondsbørs. Men dette blev blokeret af pensionsselskabet ATP, og parterne måtte blandt andet igennem en retssag undervejs om en tvangsindløsning og dermed afnotering af TDC-aktierne.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere