Fyret for at nægte at flyve

En ansat nægtede, da direktøren for et af Storbritanniens største - og angiveligt klimavenlige - ejendomsmæglerfirmaer bad ham flyve forbi med hans mobil, som han havde glemt. Så blev den ansatte fyret

Fyrede Tin Nicholson har fået rettens ord for, at hans klimaoverbevisning er lige så gyldig i en retssag som en religiøs tro. (Foto: PA Photos)
Fyrede Tin Nicholson har fået rettens ord for, at hans klimaoverbevisning er lige så gyldig i en retssag som en religiøs tro. (Foto: PA Photos)

Da Rupert Dickinson, øverste chef for ejendomsmæglerselskabet Grainger - et af Storbritanniens største - tog fra London til et møde i Irland, glemte han sin mobiltelefon.

Smal sag, tænkte direktøren og bad en af sine ansatte flyve til Dublin med telefonen.

Uheldigvis for direktøren var medarbejderen, han havde udset til opgaven, Tim Nicholson, ansvarlig for firmaets bæredygtighedsprofil og en sand klimaforkæmper.

Ifølge Nicholson siger direktørens ordre alt om firmaets foragt for miljø og klima - til trods for, at Grainger udadtil bryster sig af at være klimavenlig og grøn.

Dommeren på klimaets side
Enden på historien blev, at den 42-årige Tim Nicholson i juli 2008 blev fyret for at nægte at flyve fra London til Dublin med direktørens telefon.

Og dog.

For tirsdag denne uge afgjorde en dommer, at Tim Nicholson har ret til at sagsøge Grainger for at fyre ham uretmæssigt mod sin (klima)overbevisning og åbnede således døren i det britiske retssystem åbnet for, at politiske overbevisninger kan sidestilles med religiøse.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere