Pilot mødte stiv på arbejde

En døddrukken pilot blev mandag anholdt i Heathrow lufthavn i London, umiddelbart før han skulle flyve 124 passagerer til Chicago

124 passagerer på et United Airlines-fly var minutter fra at blive fløjet tværs over Atlanten af en stangstiv pilot.

Mandag eftermiddag blev den 51-årige pilot anholdt i Heathrow lufthavn, efter han dumpede en alkotest i stor stil, rapporterer engelske medier.

Piloten var mødt op for at flyve passagerne fra London til Chicago. I stedet blev han selv kørt til politistationen til afhøring, hvorefter han blev løsladt mod kaution.

Passagererne havde allerede taget plads i flyet, da episoden udspillede sig, og de måtte efterfølgende fordeles i andre fly for at nå frem til deres destination.

United Airlines har ikke offentliggjort navnet på den mandlige pilot, og har heller ikke oplyst, hvor længe han har arbejdet for selskabet.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere