Oprører dræber ni soldater i Colombia

Ni soldater og omkring 30 oprørere blev dræbt, da den venstreorienterede oprørsgruppe, FARC, forsøgte at indtage en by i det sydvestlige Colombia

Ni soldater blev tirsdag dræbt i sammenstød med oprørere i det sydvestlige Colombia.

- Det er en stor tragedie, siger præsident Alvaro Uribe om ildkampen, der brød ud i provinsen Cauca få timer efter, at han havde et møde med sikkerhedsfolk i provinsen.

- Lad os se, hvilke nye sikkerhedsforanstaltninger vi kan indføre for at stoppe volden rundt om i landet, fortsatte han.

Uribe blev valgt i 2002 under sloganet 'sikkert demokrati' og med løfter om at slå militært ned på den venstreorienterede oprørsgruppe, FARC.

Ifølge en militær talsmand blev ni soldater dræbt og fire såret, ligesom et ukendt antal oprørere blev dræbt under kampene ved byen Corinto. Talsmanden tilføjede, at soldaterne forhindrede oprørerne i at indtage Corinto.

Ifølge colombianske medier blev omkring 30 oprørere dræbt, da en styrke på 200 oprøre forsøgte at indtage byen.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere