Den olympiske ild på vej over Canada

Den olympiske fakkel tilbagelægger 45.000 kilometer i sin rejse tværs over Canada

En fakkelbærer fragter flammen over den frosne Resolute Bay. På grund af den kraftige vind og temperaturer under frysepunktet, bæres flammen i en lygte. (Foto: AP
En fakkelbærer fragter flammen over den frosne Resolute Bay. På grund af den kraftige vind og temperaturer under frysepunktet, bæres flammen i en lygte. (Foto: AP

Stafetløbere vil de næste 106 dage fragte den olympiske ild tværs over Canada, så flammen når frem til åbningsceremonien på det olympiske stadion i Vancouver 12. februar 2010.

De mange fakkelbærere tilbagelægger sammenlagt 45.000 kilometer, og faklen vil besøge mere end tusinde samfund i sin tur gennem Canadas provinser og territorier.

Før faklen blev fløjet til Canada, havde den været på en kort stafet rundt i Grækenland, hvor flammen er antændt.

Den olympiske fakkel tændes altid i den græske by Olympia et par måneder før legene indledes. Ilden tændes af solen ved at en fakkel bliver placeret i spejl, som samler og forstærker solstrålerne.

Selve stafetten stammer oprindelig fra afholdelsen af de Olympiske Lege i Berlin i 1936, hvor mere end 3000 løbere bragte ilden til det olympiske stadion. Stafetten blev så stor en succes, at den hurtigt blev et fast indslag ved legene.

De olympiske vinter-lege 2010 bliver afholdt i perioden 12. til 28 februar i Vancouver. De alpine konkurrencer bliver afholdt i skisportsbyen Whistler, imens de øvrige konkurrencer kommer til at foregå i og omkring Vancouver.

1 af 2 Den 15-årige fakkelbærer Beth Idlout-Kheraj hjælper den olympiske flamme over Resolute Bay. (Foto: AP)
2 af 2 En fakkelbærer fragter flammen over den frosne Resolute Bay. På grund af den kraftige vind og temperaturer under frysepunktet, bæres flammen i en lygte. (Foto: AP
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere