Bestod teoriprøve efter 950 forsøg

En kvinde fra Sydkorea lod sig ikke slå ud, selv om hun næsten dagligt siden april 2005 dumpede sin teoriprøve

950. gang er lykkens gang. I hvert fald for Cha Sa-soon. Her står hun med beviset på, at det langt om længe lykkedes hende at bestå teoriprøven. (Foto: AP)
950. gang er lykkens gang. I hvert fald for Cha Sa-soon. Her står hun med beviset på, at det langt om længe lykkedes hende at bestå teoriprøven. (Foto: AP)

950 forsøg skulle der til, før den sydkoreanske Cha Sa-soon fra Seoul bestod den teoretiske prøve i forsøget på at erhverve sig et kørekort.

Den 68-årige kvinde har taget prøven næsten dagligt siden april 2005, men dumpede indtil i onsdags gang på gang, da hun havde færre end de 60 ud af 100 rigtige, der skal til for at bestå.

Kvinden har ifølge The Korea Times forklaret, at hendes utallige forsøg på at bestå skyldes, at hun har brug for bilen i sin grønthandelvirksomhed.

Det kostede i alt kvinden 21.000 danske kroner at få papir på, at hun endelig har tjek på teorien.

Den beståede teoriprøve betyder, at kvinden nu kan få lov at tilmelde sig køreprøven - og den skal hun så bare lige bestå.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere